Velkommen til Løvmosens Hundepension. Vi er et hundehotel beliggende i naturskønne omgivelser, 15 minutter fra Esbjerg centrum – tæt på både Varde og Bramming. Vi er en familieejet virksomhed, der har eksisteret siden 2002.
Vi lægger stor vægt på tryghed, kvalitet og service – hos os er der mulighed for, at hundene kan lege på et stort areal. Hundene har både en indvendig og udvendig gård, hvor der er lyst og mulighed for frisk luft. I vintertiden er pensionen opvarmet med gulvvarme over alt.
Vi har arbejdet med hunde i over 30 år
Vi har over 30 års erfaring med hunde og ved derfor hvordan din hund får et godt og trygt ophold hos os.
Du kan derfor trygt vælge at få passet din hund hos os. Udover vores hundepension ejer vi også en hundekennel, Løvmosens Hvalpe. Her har vi siden 1993 været opdrættere og sørget for en masse skønne hvalpe har fået en ny og dejlig familie. For at læse mere om vores hundekennel, se her: www.loevmosenhvalpe.dk. Her vil vi løbende skrive når vi får hvalpe og andre nyttige informationer.
Vores hundepension bliver desuden kontrolleret af en dyrlæge to gange årligt, og vi er godkendt af Fødevarestyrelsen. Her bliver vi kontrolleret, om alt er som det skal være. Se vores kontrolrapport nederst på siden. Dette er din tryghed for, at din hund får en god og rar oplevelse hos os.
Ferie? Vi tager os af din hund på vores hundehotel
Ferie, forlænget weekend, fridage, festival, familiefest eller skal du have håndværkere på besøg - så kan du trygt aflevere din hund hos os.